Med Exufiber fik Toivo sit normale liv tilbage
Svært helende sår er længe om at hele og kræver ofte en masse tid af sundhedspersonalet, stort engagement fra patienten og innovative sundhedspleje løsninger.
Toivo, en 78-årig livsglad herre fra Jokela i det sydlige Finland, har haft et venøst bensår over et år. Såret er blevet behandlet med flere forskellige produkter såsom skumprodukter, fiberbandager, salver med aktive substanser og NPWT.
I hele behandlingsperioden har det været vanskeligt at finde en egnet og effektiv behandling, fordi Toivo har meget følsom hud. Med tiden blev såret blot større og større, til trods for at det blev behandlet. Den smerte, som forårsages af hyppige bandageskift, har haft en negativ påvirkning på Toivos livskvalitet og det at sove var kun muligt ved hjælp af stærke, smertestillende midler.
I april 2015, efter et år med forskellige behandlingsmuligheder som har slået fejl, valgte man at sætte en behandling i gang med Avance - NPWT systemet, som endelig begyndte at få såret til at hele. Efter en måneds behandling med negativ tryk terapi blev det besluttet, at man skulle vende tilbage til de passive bandager. Sårhelingen blev bremset, og der skete ikke meget med Toivos sår. Efter et stykke tid med stilstand i helingen besluttede den behandlende sygeplejerske at prøve et nyt tiltag. Hun havde modtaget informationer om Exufiber, en ny geldannende fiberbandage fra Mölnlycke Health Care.
Toivos sår blev behandlet med Exufiber og straks begyndte helingen at tage fart, og det gik noget hurtigere end med de tidligere anvendte behandlingsmetoder. Efter 2,5 måneds behandling med Exufiber var sårets størrelse reduceret med 80 %.
Toivo selv mener, at det bedste med sårhelingens fremskridt og behandling med Exufiber er, at han helt kunne stoppe med at tage smertestillende medicin, fik forbedret søvnkvalitet, og at hans mobilitet er normal igen. Han har også været i stand til at returnere rollatoren til sundhedscentret og takket været færre bandageskift behøvede Toivo kun at besøge klinikken to gange om ugen.
Sygeplejersken er glad for, at den nye bandage har fremskyndet helingsprocessen, lettet bandageskiftene og minimeret Toivos smerte. Tiden, der anvendtes til bandageskift og sårrensning, blev reduceret til det halve. Hun er overbevist om, at Exufiber også er en meget passende bandage for andre typer af væskende sår.