Bedre resultater for patienterne med uforstyrret sårheling
Et kvalitetsforbedringsprojekt (QIP - Quality Improvement Project) udpegede besparelser på 68 USD pr. patient og fik institutionen til at genoverveje sine sårplejebudgetter. Se sårsygeplejerske Leigh Tyson* tale om sit studie 'Driving the Case for Improving Hospital Wound Care', der blev udført på Rose Medical Center, Denver, Colorado.
*BSN, RN, CWOCN
Hvad var det, der førte til studiet?
På trods af at sundhedspersonalet var utilfredse med deres forskriftsmæssige bandage, fik Leigh Tyson, som er institutionens eneste sårsygeplejerske, afslag på sin anmodning om at bruge en bandage af højere kvalitet af indkøbscheferne på grund af en højere stykpris. Løsningen var at samle data, der sammenlignede forskellen i bandagernes ydeevne og anvendelse med henblik på at bevise det kliniske behov og den økonomiske fordel ved at skifte til et mere effektivt produkt.
QIP-protokol
Under QIP (kvalitetsforbedringsprojektet) var sårvurderinger ved hvert skift suspenderet. Sårsygeplejersken målte, registrerede og skiftede bandagen hver 3. dag. Kliniske sygeplejersker registrerede og erstattede bandager, der skulle skiftes uden for protokollen. Over en 6-måneders studieperiode blev i alt 32 sårpatienter inkluderet i studiet. Størstedelen af patienternes sår var trykskader og venøse bensår. Sår, der krævede en kavitetsbandage, blev ekskluderet fra kvalitetsforbedringsprojektet.