Brugsbetingelser
Velkommen til Mölnlyckes hjemmeside ("Siden"), der leveres af Mölnlycke Health Care AB. På Siden kan brugerne (‘Brugerne’) få adgang til informationer om Mölnlyckes gode produkter og serviceydelser.
Til alle brugere! Læs venligst nedenstående brugsbetingelser (‘Vilkår og Betingelser’) nøje, inden du bruger denne hjemmeside, da de gælder for din anvendelse af eventuelle materialer, der er tilgængelige via denne side.
Når du åbner, får vist eller bruger det materiale, der er tilgængeligt på eller via Siden, anerkender du, dvs. Brugeren, at du forstår og accepterer, at disse Vilkår og Betingelser juridisk svarer til en underskrevet, skriftlig kontrakt, der er lige så bindende, og at du accepterer sådanne Vilkår og Betingelser og anerkender at være juridisk bundet af dem. Du må ikke åbne eller bruge Siden, hvis du ikke ønsker at erklære dig enig i disse Vilkår og Betingelser. Bemærk, at Mölnlycke forbeholder sig retten til at ændre de vilkår, politikker, betingelser og bekendtgørelser, vi tilbyder dig at bruge Siden under, og din fortsatte anvendelse af Siden vil blive anset for at være din accept af sådanne ændringer.
1 Begrænsninger for anvendelsen
Siden og de materialer og informationer, der er tilgængelige på eller via Siden, stiller Mölnlycke direkte eller indirekte til rådighed som en service for Brugerne. Medmindre andet er oplyst, har Brugerne af Siden kun tilladelse til at se, kopiere, udskrive og distribuere de materialer, der er tilgængelige på Siden, til informationsformål, så længe enhver kopi af disse materialer eller dele deraf indeholder meddelelser om gældende immaterielle rettigheder. Som yderligere betingelse for anvendelse af Siden garanterer hver Bruger over for Mölnlycke, at han/hun ikke vil bruge Siden til noget formål, der er ulovligt eller forbudt i henhold til disse Vilkår og Betingelser og i overensstemmelse med eventuelle tredjeparts gældende vilkår og betingelser. Mölnlycke kan kontrollere, at nærværende Vilkår og Betingelser overholdes, og kan træffe passende foranstaltninger, herunder uden begrænsning henvise til retshåndhævelse, for enhver ulovlig eller uautoriseret anvendelse af Mölnlyckes hjemmeside(r).
2 Produkttilgængelighed
Mölnlycke er et internationalt selskab, og de produkter, der vises på denne hjemmeside, fås muligvis ikke på bestemte markeder og/eller kan være godkendt til salg på bestemte markeder med andre indikationer og begrænsninger.
3 Tiltro til de viste informationer
De informationer, der vises på eller via Siden, har udelukkende til formål at informere generelt. Mölnlycke garanterer ikke for nøjagtigheden, fuldstændigheden eller anvendeligheden af disse informationer. Enhver tiltro, som Brugeren har til sådanne informationer, er udelukkende på Brugerens eget ansvar. Mölnlycke fraskriver sig enhver erstatningspligt og ethvert ansvar, der måtte opstå som følge af tiltro til sådanne materialer hos Brugeren eller en anden gæst på hjemmesiden eller enhver, der informeres om Sidens indhold.
4 Fortrolighed på internettet
Anvendelse af internettet sker udelukkende på Brugerens egen risiko og er underlagt gældende lokale, statslige, nationale og internationale love og bestemmelser. Selvom Mölnlycke har bestræbt sig på at skabe en sikker og pålidelig hjemmeside for sine brugere, meddeles det herved, at vi ikke kan garantere for fortroligheden af kommunikation og/eller materialer, der overføres til/fra Siden. Følgelig er Mölnlycke ikke ansvarlig for sikkerheden af informationer, der overføres via internettet, og Brugeren påtager sig alene hele risikoen i forbindelse med anvendelsen af Siden. Brugeren skal selv træffe sine egne beslutninger vedrørende disse spørgsmål. Ved direkte kommunikation skal Brugeren kontakte Mölnlycke og oplyse, at han/hun ønsker, at en repræsentant skal kontakte ham/hende. I henvendelser via e-mail til Mölnlycke af denne grund bedes de nødvendige kontaktinformationer oplyst.
5 Sikkerhed
Uautoriseret brug af Siden eller forsøg på det kan medføre strafferetligt og/eller civilt sagsanlæg. Uautoriseret brug omfatter uden begrænsninger uautoriseret brug af såkaldte deep links til Siden, forsøg på at få adgang til den underliggende software eller forsøg på at overtage kontrollen over Siden, forsøg på at forstyrre Sidens normale drift med anvendelse af virusser, trojanske heste eller anden malware, denial of service-angreb osv. Af hensyn til Brugerens beskyttelse forbeholder Mölnlycke sig retten til at se, overvåge og registrere aktiviteten på Siden uden varsel og uden tilladelse fra Brugeren. Informationer, der indsamles ved at overvåge, kontrollere eller registrere, er underlagt kontrol ved retshåndhævende myndigheder i forbindelse med efterforskning eller retsforfølgelse af kriminelle handlinger på Siden. Mölnlycke vil desuden følge alle retsafgørelser, der indebærer anmodninger om sådanne informationer.
6 Immaterielle rettigheder
Siden er beskyttet af lovgivning, herunder, men ikke begrænset til, lov om ophavsret og varemærkeret i USA samt svenske og andre statslige, nationale og internationale love, traktater og bestemmelser. Medmindre andet udtrykkeligt er oplyst, bevilger Mölnlycke ingen direkte eller indirekte ret til Brugerne af Siden under nogen patenter, copyrights, varemærker eller forretningshemmeligheder. Uautoriseret brug af materialer på Siden kan således være et brud på ophavsretten, varemærkeretten, lovgivning vedrørende forretningshemmeligheder og/eller privatlivets fred og retten til offentliggørelse. Mölnlycke kan aktivt håndhæve sine immaterielle rettigheder i maksimal udstrækning i overensstemmelse med gælde love og bestemmelser.
Siden og enhver anden immateriel rettighed forbundet med Siden styres direkte eller indirekte af virksomheder inden for Mölnlycke-gruppen af selskaber. Alle rettigheder forbeholdes, og Mölnlycke ejer desuden ophavsretten til Siden som et sammensat værk og/eller kompilation og til udvælgelse, koordination, arrangement og forbedring af et sådan indhold.
Mölnlycke og alle øvrige navne, handelsnavne, logoer og ikoner, der identificerer Mölnlycke og Mölnlyckes produkter og/eller serviceydelser, er navnebeskyttede mærker, der direkte eller indirekte kontrolleres af Mölnlycke Health Care AB eller en virksomhed inden for samme koncern af selskaber. Mölnlycke har til hensigt at identificere og anføre ejeren af andre produkt- og/eller virksomhedsnavne på Siden. Copyright 1998 - 2017 Mölnlycke Health Care AB.
Alle ideer, forslag, informationer, knowhow, materialer og andet indhold, der er modtaget via Siden, vil blive anset for at omfatte en afgiftsfri, bestandig, uigenkaldelig, ikke-eksklusiv ret og licens til, at Mölnlycke overtager, offentliggør, reproducerer, udbreder, overfører, distribuerer, kopierer, anvender, skaber afledte værker af, viser globalt (i sin helhed eller delvist) eller handler ud fra et sådan indhold uden yderligere godkendelse eller hensyn i en hvilken som helst form, medie eller teknologi, der er kendt nu eller udvikles senere, i hele gyldighedsperioden af eventuelle rettigheder, der måtte findes til et sådan indhold, og Brugeren giver hermed afkald på ethvert krav om det modsatte, herunder, men ikke begrænset til, krav om betaling eller ejerskab
7 Links
Mölnlycke kan efter eget skøn anføre links til andre hjemmesider på internettet, for at Brugerne nemmere kan finde relaterede informationer og serviceydelser. Sådanne hjemmesider er ikke kontrolleret af Mölnlycke og vedligeholdes af tredjepart, som Mölnlycke ikke udøver nogen kontrol med, og følgelig fraskriver Mölnlycke sig udtrykkeligt ethvert ansvar for indholdet, nøjagtigheden af informationerne og/eller kvaliteten af produkter eller serviceydelser, der leveres af eller annonceres for på disse tredjeparters hjemmesider.
8 Ansvarsfraskrivelse
Selvom Mölnlycke tilstræber at stille de mest nøjagtige, opdaterede informationer til rådighed, kan de informationer, produkter og serviceydelser, der er tilgængelige på denne hjemmeside, indeholde unøjagtigheder eller trykfejl. Mölnlycke kan når som helst foretage modifikationer og/eller ændringer på denne hjemmeside eller i de informationer, produkter og serviceydelser, der er beskrevet på denne hjemmeside.
Du påtager dig som bruger hele risikoen ved at benytte dig af og/eller stole på de informationer, produkter og serviceydelser, der er tilgængelige på denne hjemmeside. Mölnlycke fremsætter ingen erklæringer af nogen art om egnetheden eller nøjagtigheden af de informationer, produkter og serviceydelser, der beskrives eller findes på denne hjemmeside, til noget som helst formål. Alle sådanne informationer, produkter og serviceydelser stilles til rådighed "som beset" uden nogen form for garanti, herunder enhver underforstået garanti og forudsætning for salgbarhed, egnethed til et bestemt formål, adkomst og/eller fravær af krænkelse.
Mölnlycke vil under ingen omstændigheder være erstatningsansvarlig for nogen indirekte, pønalt begrundede, hændelige, dokumenterede skader eller følgeskader, der måtte opstå i anledning af eller på nogen måde i forbindelse med anvendelsen af denne hjemmeside eller med en forsinkelse i anvendelsen eller manglende mulighed for at anvende denne hjemmeside eller for nogen informationer, produkter eller serviceydelser, der er opnået via denne hjemmeside, eller som på anden vis er opstået i anledning af anvendelsen af denne hjemmeside, uanset om det er med basis i aftaleret, skadevoldende handling, skærpet ansvar eller på anden vis, også selvom Mölnlycke er blevet informeret om muligheden for skader. Da nogle lande/retskredse ikke tillader udelukkelse eller begrænsning af erstatningsansvaret for følgeskader eller hændelige skader, gør ovenstående begrænsning sig muligvis ikke gældende.
Mölnlycke fraskriver sig ethvert ansvar eller erstatningsansvar for eventuelle skader, der skyldes virusser eller andre skadelige datakoder eller produkter, der eventuelt trænger ind i elektroniske filer via denne hjemmeside og efterfølgende påvirker en brugers computersystem.
9 Skadesløsholdelse
Når du bruger Siden, erklærer du dig indforstået med disse Vilkår og Betingelser og således også med at forsvare og holde Mölnlycke og Mölnlyckes respektive associerede selskaber og alle deres funktionærer, bestyrelsesmedlemmer, aktionærer, stedfortrædere, medarbejdere, efterfølgere, adkomsterhververe og agenter skadesløse for og fra alle fordringer, processer, skader, mén, erstatningsansvar, tab, udgifter og omkostninger (herunder rimelige advokathonorarer og procesomkostninger), der vedrører eller opstår som følge af Brugerens anvendelse af Siden eller Brugerens brud på disse Vilkår og Betingelser.
10 Kontaktoplysninger
Hvis du har spørgsmål vedrørende Siden, eller hvis du er interesseret i at få flere oplysninger om Mölnlyckes produkter eller serviceydelser, kan du kontakte os ved hjælp af den relevante kontaktformular.
11 Anvendelig ret
Disse Vilkår og Betingelser reguleres af svensk lovgivning med undtagelse af eventuelle lovkonflikter eller regelkrydsninger. Enhver uenighed, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med anvendelsen af Siden, vil udelukkende blive indbragt for retten i Sverige.
12 Andet
Disse Vilkår og Betingelser udgør hele aftalen mellem Brugeren og Mölnlycke for så vidt angår Siden, og de træder i stedet for alle tidligere eller samtidige meddelelser og forslag, enten mundtlige eller skriftlige, der har været mellem Brugeren og Mölnlycke vedrørende Siden.
Manglende insisteren på udtrykkelig efterlevelse af et eller flere af vilkårene og betingelserne i denne aftale udgør ikke Mölnlyckes afkald på eventuelle efterfølgende forsømmelse eller manglende efterlevelse. Intet afkald fra Mölnlyckes side på nogen rettighed i medfør af disse Vilkår og Betingelser vil blive anset for at være et afkald på en sådan rettighed eller bestemmelse eller et afkald på den samme rettighed eller bestemmelse på ethvert andet tidspunkt, medmindre afkaldet er givet skriftligt og er behørigt underskrevet af en befuldmægtiget stedfortræder for Mölnlycke.
En trykt version af disse Vilkår og Betingelser og af enhver anden meddelelse, der er givet i elektronisk form, vil være antagelig i retssager eller administrative processer, som er baseret på eller vedrører disse Vilkår og Betingelser, i samme udstrækning og underlagt de samme betingelser som andre virksomhedsdokumenter og -materialer, der oprindeligt er udarbejdet og bevaret i trykt form.
Hvis det fastlægges, at en eller flere dele af disse Vilkår og Betingelser er ugyldige eller uden retskraft i medfør af gældende lov, herunder, men ikke begrænset til, de garantifralæggelser og ansvarsbegrænsninger, der er angivet ovenfor, vil den ugyldige eller ikke retskraftige bestemmelse blive anset for at blive erstattet af den gyldige, retskraftige bestemmelse, der stemmer mest overens med den oprindelige bestemmelse, og den resterende del af disse Vilkår og Betingelser vil fortsat være gyldig.
Alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er tilstået heri, forbeholdes.