En anden vigtig lektie af coronakrisen er ifølge Michael Steen Amundsen, at den hidtidige økonomiske incitamentsstruktur i samarbejdet mellem leverandører og sundhedsvæsen ikke er optimal, når en global krise i pandemiskala rammer samfundet.
”Vi betalte som land en høj pris for ikke at have sikret en ”parathed” i sundhedssystemet overfor en krise i den skala, der ramte os i starten af 2020 med en kraft, ingen kunne forestille sig. De to sektorer var for opdelte i den opgave, og incitamenterne pegede ikke mod samme mål. Det resulterede i en alvorlig mangel på værnemidler og udstyr i krisens første tid.”
”Det offentlige har af økonomiske grunde over tid optimeret sine lagre til en minimumsbeholdning, og via prisfokus i eksempelvis udbuddene gør vi leverandører os så konkurrencedygtige som muligt, så vi optimerer også vores supply chain. Det er en negativ mekanisme, som vi må udvikle og strukturere os ud af, så vi sammen bidrager til fremtidens nationale ønske om forsyningssikkerhed.” ”Et forslag kunne være, at vi sammen skal gribe det momentum i det endnu bedre samarbejde, vi har lige nu om at sikre forsyningssikkerheden og patientsikkerheden, og sammen sørge for, at Danmark ikke havner i samme situation en gang til. Flere initiativer peger allerede i den retning, og hvis vi gennem dialog bliver bedre til at dele risikoen og fordelene på tværs af sektorer, kan vi komme meget langt.”
”Under covid-19 har vi bogstaveligt siddet og åbnet vores supply chains op for hinanden på tværs af hårdt arbejdende klinikere, indkøbere i Danske Regioner og Kommuner og Mölnlycke, fordi samfundet havde brug for det. Lad os så vidt muligt holde fast i den arbejdsform. Så kan vi opnå store resultater sammen – til gavn for patienter og samfund.”